Om Kenneth’s Bager
Bagermesteren Kenneth startede i lære som 16-årig i Esbjerg i 1992. Han blev bagersvend i Kolding og købte derefter sit første bageri i Esbjerg i 2001, som han havde i 4,5 år. Derefter tog han på jordomrejse i 1,5 år, inden turen gik til København.
Kenneth overtog bageriet i Rødovre i 2008 og i Ballerup i 2012. Han fik kone, børn og hus, og forpagtede derfor bageriet i Rødovre ud i årene 2018-2021, men har herefter igen overtaget bageriet. Bageriet i Ballerup ligger i Hedegårdscenteret, og er blevet istandsat med en helt ny butik og produktionslokale, som er led i, at hele centeret er blevet ombygget til et tidssvarende center.
Selvom vi har to butikker, og også arbejder henimod det tredje bageri, så er vi stadig den lille lokale bager, hvor man bliver husket som kunde. Vi har mange kernekunder, som alle besøger os flere gange om ugen.
Virksomhedsaftaler
Vi indgår gerne virksomhedsaftaler efter ønske, hvor der kan købes brød og kager på kredit. Herefter får virksomheden tilsendt en månedsregning på e-mail. Ring, skriv eller kontakt os i butikken, hvis du er interesseret i en virksomhedsaftale.